Åbningstider

Mandag - torsdag

Fredag​

8:00 - 17:00

8:00 - 12:00​

Gratis øremærkning

Dyrlægehuset donerer gratis øremærkning til alle katte, som vi neutraliserer.

Læs mere her »

Aktiviteter

DYRLÆGEHUSET´s Årlige Hunde-Gåtur 2015

​Så har vi haft endnu en dejlig årlig Hunde-Gåtur d. 14.6.15.

Vi havde i år valgt, at gå ud for at se om Odins Bro, som vi jo åbnede sidste år, stod der endnu! Vi havde en flot tur ud langs kanalen, over broen med den smukke udsigt, og tilbage langs havnen igen.

Det blev en skøn dag med omkring 250 tilmeldte glade hundeejere og deres ikke mindre glade hunde. Der var som sædvanlig lækkert traktement, da vi nåede i "mål" efter den 5 km lange gåtur.​

ÅBNING AF ODINS BRO - ÅRETS STORE EVENT og HUNDEGÅTUR

Der var høj sol da 632 2-benede og 280 4-benede mødte glade og forventningsfulde op til DYRLÆGEHUSETs årlige hundegåtur i det grønne. Som et specielt indslag var vi i år blevet en del af Odense Kommunes officielle program ved åbningen af Odins Bro over Odense Kanal.

Det var et helt fantastisk og prægtigt skue med et flot, stort (vindomsust) banner i spidsen.

Dejlige stemningsbilleder fra dagen kan ses på dette link (klik her). Video klip kan også ses (klik her).​​

​Den 7.9.12 blev en helt fantastisk og meget minderig dag, som på alle måder vil gå over i DYRLÆGEHUSETS historie.

Mere end 500 dejlige gæster valgte at lægge vejen forbi os - utrolig flot og sødt af alle. Tusind tak for det.

Vi har lagt en række billeder ind via dette link (klik her) så man kan (gen-) opleve den fantastiske stemning.

"Gåtur i det Grønne" med vores hunde og deres ejere.

Siden 2004 har vi i Dyrlægehuset arrangeret "Gåture i det Grønne" for vores klienter og deres hunde. De to første år deltog vi i Eventyrløbet (i 2005 var vi det 6. største hold). Se billeder fra 2004 her og fra 2005 her.

​I 2006 valgte vi at lave vores egen gåtur ved Langesø, idet vi efterhånden var blevet for stort et hold til Eventyrløbets kapacitet. Se billederne her.

Siden 2007 har vi valgt at henlægge den årlige "Gåtur i det Grønne" til den dejlige Hunderupskov i Fruens Bøge.
Den varierede rute på 5,5 km går gennem den smukke bøgeskov. Undervejs er der indlagt det traditionelle "luksusbrunsviger-stop" samt forfriskning til hundene, og efter gåturen er vi værter ved et lettere traktement hvor der både er sørget for hunde og ejere.

I 2011 blev det atter en fantastisk dejlig dag, hvor der var tilmeldt ca. 400 af vores klienter og omkring 200 herlige hunde, som alle havde valgt at tilbringe søndagen i selskab med deres dyrlæge. Vi nød alle dagen meget - glade klienter, glade hunde og sørme om vi ikke også blev begunstiget med dejligt solskinsvejr også.

​2012 blev til en før-jule-gåtur pga vores store 20 års jubilæums arrangement tidligere. Vejret er jo altid den store joker ved udendørsaktiviteter i Danmark og desvære var vejrguderne ikke med os - for første gang! En jævn, kold regn kunne dog ikke ødelægge det gode humør hos alle der mødte op søndag den 25. november i Fruens Bøge. Fakler var sat op omkring juleboderne, hvor der var gode tilbud og ikke mindst gløgg, varm cacao og luxusbrunsviger! Ruten på 5 km gav røde kinder og nogle trætte hunde. Tak for godt fremmøde og en fantastisk stemning.

Se billeder herunder.

2007: Se billeder fra turen.

2008: Se flere hold billeder 1, 2 og 3).

2009: Se billederne her.
2010: Se billederne her.
2011: Se billeder her: 1, 2 og 3.
2012: Se billeder her.

​KATTE-AFTEN-ARRANGEMENT i Restaurant Næsbyhovedskoven.

Det blev en særdelses hyggelig og informativ aften, da 130 af DYRLÆGEHUSET´s katte-klienter havde valgt at sige ja tak til at bruge aftenen sammen deres dyrlæge m. familie til at lytte til 2 underholdende foredrag om henholdsvis "Katte-ernæring" og "Katte-adfærd".

De to dygtige foredragsholdere modtog mange gode kommentarer og spørgsmål fra det veloplagte publikum undervejs - og det kunne bl.a. konstateres at "jo jeres katte har været rigtig gode til at opdrage deres ejere". I pausen hvor kaffe og lagkage blev nydt sammen med dejlige toner fra aftenens hyggepianist -benyttede mange af deltagerne sig ligeledes af chancen for at aflægge besøg hos repræsentanterne fra henholdsvis Hill´s og Novartis.

Efter pausen kunne mødedeltagerne konstatere på den "opslåede" powerpoint, om de var blandt de heldige katte-ejere, der havde vundet en flot præmie til deres kat.

Dyrlæge Kim Qvist afsluttede mødet kl. ca. 22 med at takke for det utroligt flotte fremmøde og et "Kom godt hjem".

Andre store arrangementer i DYRLÆGEHUSET

I forbindelse med DYRLÆGEHUSETS fødselsdag og jubilæum har vi to gange afholdt "festaften" for vores klienter i Karl Nielsen salen i Odense Koncerthus.

Ved vores sidste arrangement var vi helt utrolig glade for og overvældede over, at kunne byde velkommen til omkring 750 af vores klienter, som ville hjælpe os med at festligholde denne helt uforglemmelige aften. Aftenen bød bl.a. på to spændende foredrag om henholdsvis hunde- og katteadfærd, kaffe m. kage, orgelmusik og lotteri.​

Dyrlægehuset

Bogensevej 26-28, 5270 Odense N​

Kontaktinformation

Telefon: 66 18 22 22

       

        Her ligger vi - klik her